Jeg oplever triste miner, når jeg går forbi radiostationen 24syv, selv om det er juletid. Stationen har adresse i Det Berlingske Hus og er arbejdsplads for omtrent 60 unge journalister, som sender 90 timers radio og podcast hver uge. Sendetilladelsen udløber den 31. marts 2024, og så er det slut: Kanalen lukker.

Det nye 24syv blev født i ballade, fordi den bygger på licensen til den skandaleombruste radio Loud. Ideen var at lave radio og podcast til især unge, og det er lykkedes for programdirektør Simon Andersen, direktør Lars Schmidt og hele holdet på stationen. Kanalen har over 400.000 downloadede podcast om ugen, og har dermed slået hul på et nyt, yngre marked.

Lytterne holder af programmer som 112 for knuste hjerter, som er på top-ti over de mest lyttede podcast i Danmark, ifølge Dansk Podcastindex. Andre lyttere foretrækker krimiprogrammet Døgnrapporten eller satire fra Tsunami. Investeringsprogrammet Millionærklubben fra Euroinvestor er blandt de mest lyttede programmer i Danmark, og et stigende antal hører programmet Den yderste grænse, der produceres i samarbejde med Nationalmuseet. Kanalen har også originale politiske programmer som Blåt Bælte, Alis Fædreland og Ministertid. Listen er lang med talentfulde programmer, der produceres hver uge, men snart er det slut.

Udviklingen i 24syv podcast downloads

Nogen husker formentlig, at Berlingske Media også var hovedaktionær i det gamle Radio24syv, som blev lukket af politikerne i 2019. Vi søgte ikke licensen igen, da politikerne ville tvangsflytte stationen til Jylland, hvilket var en skør ide. Vi søgte heller ikke, da Loud vandt en DAB-licens, som de fynsk-jyske ejere forvaltede elendigt, og derfor trådte vi til for at bevise, at private medievirksomheder kan producere taleradio. Nogen har måske den mistanke, at Berlingske Media gjorde det for pengenes skyld, men det er forkert. Initiativet er 100 procent finansieret af skatteyderne, og vi driver det nonprofit, så alle pengene bruges på stationen. Nu er det snart slut, og jeg fortryder ingenting. Hvorfor ikke? Fordi Berlingske Media endnu engang har bevist, at vi kan være ansvarlige ejere af en taleradio, der gør op med ensidigheden i dansk radio og podcast, som skyldes, at DR sidder alt for tungt på markedet.

Dansk kultur og dansksprogede medier er under pres. Her på falderebet for 24syv vil jeg derfor komme med en bøn til kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Folketingets kulturordførere: Der er brug for en langsigtet og levedygtig plan for radio og podcast i Danmark, som øger mangfoldigheden. Det er usundt for det danske demokrati, at DR dominerer hele markedet.

I den nuværende situation er det et skridt frem og to tilbage for privat radio, og det er spild af penge. Det gamle Radio24syv kostede skatteyderne omtrent 800 millioner kroner, hvilket er en dyr engangsfornøjelse. I de seneste fire år har det nye 24syv, som blev født som Loud, kostet 260 millioner kroner, og frem til 2027 vil der blive postet omtrent 800 millioner kroner i den hemmelige kanal Radio4 med hovedsæde i Aarhus. Her slutter det ikke. For i det nye år er det allerede vedtaget, at kulturministeren vil give 62,5 millioner kroner til et nyt lydunivers til børn og unge, som skal fungere i tre år.

Metoden med korte bevillinger er uholdbar, hvis man synes, at danskerne fortjener et alternativ til DR indenfor nyheder, debat og kultur. Politikerne skal tænke længere, så man kommer forbi børnesygdommene i opstartsfasen, og det vil i længden også være meget billigere. Den eneste levedygtige del af det danske radiomarked er FM-udbuddene, som Bauer Medier har vundet for at drive radiokanalerne Nova, The Voice, Radio 100 og Pop FM, som spiller meget musik.

Vi har brug for flere visioner. Nogle af os kan huske dengang, DR havde monopol på tv. Heldigvis besluttede politikerne at etablere konkurrenten TV 2, som blev lanceret i 1988 med nye ansigter og nye formater. På radiomarkedet er DR stadig en mastodont med P4, P3 og P1, en stribe digitale radiokanaler, plus en overvældende dominans på podcast, hvor seks ud af de ti mest downloadede programmer er fra DR. Der er naturligvis dygtige folk i DR, men der synes at herske et ensporet verdenssyn, som lidt karikeret består i, at det er synd for mange danskere, og at det eneste gyldige er mere hjælp fra velfærdsstaten.

Danskerne har fortjent konkurrence i radiofrekvenserne. Især hvis man er borgerlig, som undertegnede, er det en jammer at lytte til radio og podcast i Danmark. Det er ikke fordi, at jeg forventer liberal eller konservativ propaganda i mine højttalere og hovedtelefoner, men jeg er træt af ensidighed. Jeg savner kritiske spørgsmål til de ansvarlige for den dysfunktionelle velfærdsstat, og jeg savner flere udfordrende interviews med de ansvarlige, som forvalter afgørende institutioner og gigantiske budgetter i vores land.

Efter en periode som formand for det gamle Radio24syv og ditto for det nye 24syv har jeg nogle ideer til, hvordan man kunne skabe mangfoldighed og konkurrence inden for radio og podcast i Danmark. For det første skal der tænkes langsigtet. For det andet skal det være økonomisk levedygtigt, og statens penge skal gå til en mangfoldighed af nyheder, debat og kultur på dansk. Og for det tredje skal det være mindre bureaukratisk, så programfolkene kan bruge deres tid på indhold til lytterne, mens direktøren kan satse på at tjene penge til endnu flere programmer. Hvis kulturministeren savner inspiration, står jeg til rådighed..

Tak til alle ildsjælene på 24syv. Jeg håber, at I holder modet oppe den sidste tid. Bagefter venter nye eventyr, det gør der altid.

<u>Her blev jeg klogere</u>

• Berlingskes journalist Christian Foldager har fortalt en skræmmende historie om, at myndighederne med åbne øjne har accepteret ægteskaber mellem voksne mænd og mindreårige piger. I artiklen skriver han, at 1.223 mindreårige piger med indvandrer- og efterkommerbaggrund i perioden fra 1996 til 2015 blev viet i Danmark. Barnebrudene blev juridisk blåstemplet med kongebreve.
• Weekendavisens Leny Malacinski holder fast i udviklingen med samtykkeloven i Danmark, som har skabt usikkerhed om retstilstanden i forbindelse med voldtægter. Jeg går ud fra, at alle ønsker voldtægtsforbrydere straffet, men at ingen ønsker uskyldige mænd uretfærdigt dømt. Derfor er det værd at læse artiklen om, hvordan domstolene reagerer forskelligt, når der er huller i ofrets hukommelse.
• Lad os slutte i medieverdenen igen, hvor The Economist har analyseret de amerikanske medier. Spørgsmålet er, om der er kommet mere eller mindre venstredrejet ideologi i CNN, The New York Times og Washington Post, hvis man sammenligner perioden 2017-18 med 2021-22? Svaret er ja. De pågældende medier foretrækker i stigende grad det sprog, som Demokraterne bruger og i mindre grad republikanernes. Det kunne være en analyse værd i hvor høj grad de dominerende statslige medier herhjemme, DR, TV 2 og TV 2 regionerne, på samme måde foretrækker venstrefløjens begreber, når de påstår at rapportere objektivt.

<u>Tal til eftertænksomhed</u>

60% bliver den nye marginalskat for personer, der tjener over 2,5 millioner kroner om året.

Kilde: Deloitte