Jeg ved godt, at det lyder helt mærkeligt, ja måske nærmest utroværdigt. Men sandheden er, at det er helt fint, at Berlingske og B.T. får mindre mediestøtte fra nytår. De to medier i vores mediehus Berlingske Media går efter planen fra 17,5 millioner kroner hver i statsstøtte til 12,5 millioner kroner, hvilket desværre betyder lidt færre journalister, men vi skal ikke klynke.

Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier.

Her stopper det ikke. Politikerne finansierer også et gigantisk DR med 3.473 millioner kroner om året, og så har jeg ikke nævnt TV2-regionerne, Radio4, 24syv og alle de andre medier og ordninger, som staten bidrager til. Ingen kan påstå, at Folketinget holder igen, når det gælder skattepenge til pressen.

Problemet findes et andet sted. Vi må desværre konstatere, at politikerne og embedsværket rykker tættere og tættere på medierne. Det sker i små ryk, men hver gang der laves en politisk aftale om mediestøtte, så bliver armslængden forkortet en smule mere.

En af pressens opgaver er at være demokratiets vagthund. Derfor skal politikerne nøjes med at ønske en mangfoldig dansk presse og holde sig langt fra den konkrete tildeling af penge. Derfor var det bedre, da DR blev finansieret af licens og ikke af en skat som i dag. Det er helt sikkert også bedre, at støtten til private medier gives efter objektive kriterier og som generel støtte, ikke som pengegaver til navngivne medier eller efter politiserede kriterier, som et Medienævn skal fortolke.

Et bureaukratisk monster

Derfor har jeg i fredags afleveret et kritisk høringssvar til Kulturministeriet om den nye lov om mediestøtte. Jeg vil gerne rose kulturministeren Jakob Engel-Schmidt for hans intention om at flytte mediestøtte til de små medier og til de regionale medier. Når politikerne gerne vil dele ud, er det i mine øjne rimeligt, at støtten rettes mod landets mange små medier. Det var den positive del.

Den kritiske del er, at Kulturministeriet har skabt et bureaukratisk monster for at flytte pengene, hvilket er aldeles unødvendigt. Mediestøtten er et nulsumspil, hvor der er 395 millioner kroner til deling. I dag kan et enkelt medie maksimalt få 17,5 millioner kroner i støtte om året. Derfor er logikken, at hvis man sænker loftet over støtten, så kommer der flere penge til de små medier, herunder regionale aviser, som ikke rammer loftet.

Sådan burde Kulturministeriet løse opgaven. Sænk loftet for alle, så får de store medier mindre og små medier mere. Loftet kan f.eks. være 14 millioner kroner, som organisationen Danske Medier har foreslået, eller 12,5 millioner kroner, som Kulturministeriet ønsker for de landsdækkende medier. I den politiske aftale er der desværre indført ét loft for store landsdækkende medier, et andet for regionale medier og en helt tredje model, der er speciallavet til Information og Kristeligt Dagblad, og som derfor burde udfases. Det er skørt med den kompleksitet og forskelsbehandling.

Ens for alle og alle for ens

Reglerne for mediestøtte skal være ens for alle, fordi medierne er konkurrenter, som især kæmper om det digitale marked. Derfor burde Jyllands-Posten, Aarhus Stiftstidende, Kristeligt Dagblad og Berlingske modtage støtte efter samme regler. Ens for alle og alle for ens.

Desværre har Folketinget kurs mod at vedtage en løsning, som de ikke kan forklare i lovteksten. Jeg troede, at regeringen ønskede mindre bureaukrati, men sådan er det desværre ikke. Medienævnet får den umulige opgave at vurdere, hvad der er et regionalt medie i en digital tidsalder, hvor færre og færre modtager en avis på hjemadressen, og de skal forklare, hvorfor Information skal have en langt mere lukrativ støtteordning end Zetland.

Derfor har jeg et konkret forslag, som kan lette arbejdet for kulturministeren, reducere timeforbruget og mulighederne for fejl i Medienævnet og fjerne bureaukratiet for alle os i medierne, der skal leve med usikkerheden i regeringens lovforslag.

Her er det:

Indfør et loft på 12,5 millioner kroner for støtten til alle medier. Konsekvensen er, at de landsdækkende medier får 30 millioner kroner mindre i støtte om året fra nytår, og det er fint. Alle pengene går til de regionale og lokale medier, som vil få omtrent 18 millioner kroner mere, og til de små og mindre medier, der får glæde af cirka 13 millioner kroner ekstra.

Som I kan se i grafikken nedenfor, er resultatet af min enkle løsning stort set det samme som Kulturministeriets model med forskellige titellofter, multiplikatorer, ordninger og skønsmæssig vurdering fra Medienævnet. Den eneste forskel er, at de mindste medier får lidt mere. Detaljerne står i vores høringssvar, hvis nogen er nysgerrig.

Hvorfor skal alting gøres så svært?

<u>Sådan fordeler pengene sig</u>

Her ses konsekvenserne for mediestøtten alt efter, om man benytter den nuværende støttemodel, som gælder i år, regeringens forslag eller mit bud på en enkel model. (Beløbene er i mio. kr.)

<u>Her blev jeg klogere</u>

• Hvis du troede, at internettet og mobiltelefonen var en revolution, så bered dig på kunstig intelligens, som bliver endnu vildere. Den israelske historiker Yuval Noah Harari, forfatter til bogen “Sapiens”, som alle i øvrigt bør læse, har skrevet et essay i The Economist, hvor han argumenterer for, at kunstig intelligens vil ændre menneskehedens operativsystem og ændre historiens gang.
• Man kan hurtigt blive bange for kunstig intelligens, og derfor er det europæiske svar, som altid, at det skal reguleres. Kunstig intelligens indebærer risici, men man skal huske, at EU-regulering vil gøre Europa mindre konkurrencedygtig og gøre os europæere afhængige af amerikansk og kinesisk teknologi. Det er værd at analysere, som i dette notat fra World Economic Forum.
• For sandheden er, at vi sover i Europa, mens de opfinder fremtiden i Silicon Valley i USA, og Asien rykker også. Her er en liste over de ti bedste firmaer at investere i, hvis du tror på, at kunstig intelligens bliver værdifuldt i fremtiden. Der er ingen danske virksomheder, for vi hygger os hellere i smug. Listen siger en del om, hvem der er fremtidens magthavere i verden.

Topbillede: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix