13. June 2022
Kontakt
Anders Krab-Johansen Koncernchef og udgiver Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle +45 29 73 72 93
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, stiller op til pressemøde for den samlede danske presse. Begivenheden finder sted tirsdag den 14. juni ved middagstid hos Berlingske Media i København, som er vært for seancen.
Ukraine befinder sig i en kritisk situation, hvor omverdenen har behov for størst mulig indsigt i krigen og dens konsekvenser. I et demokratisk samfund er pressens adgang til at stille spørgsmål til magthaverne afgørende, og det er prisværdigt, at Volodymyr Zelenskyj stiller sig til rådighed for dansk presse.
Aftalen er kommet i stand mellem Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, og Berlingske Medias koncernchef og udgiver, Anders Krab-Johansen.
“Vi åbner vores hus for hele dansk presse, så danske journalister kan stille spørgsmål direkte til præsident Zelenskyj,” siger Anders Krab-Johansen.
Arrangementet er støttet af Den Berlingske Fond.
Pressemødet afholdes klokken 11:30 i Salonen i Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K. Der er adgang fra klokken 10:30. Der tages forbehold for, at tidspunktet kan blive ændret, og derfor bedes alle være der i god tid. Dørene lukker klokken 11:15. Pressemødet afholdes via videolink fra Ukraine og foregår på engelsk med oversættelse til/fra ukrainsk.
Tilmelding er nødvendig og sker ved henvendelse til Lucia Elisabeth Kyle på luek@berlingskemedia.dk.
Der er adgang for én journalist per medie, og der et begrænset antal pladser. Journalister skal kunne fremvise gyldigt pressekort ved ankomst.
Spørgsmål angående direkte transmission af link med præsidenten stilles til produktionschef Pia Kielstrup på info@peakprojects.dk eller +45 42 44 00 60.
Flere pressemeddelser